Kort fortalt

En holdingstruktur er et holdingselskab, der ejer dit driftsselskab. Driften sker i driftsselskabet, og overskuddet kan flyttes op i holdingselskabet som skattefrit udbytte. Hos os stifter du begge selskaber på én gang med den samme kapital, og prisen kan trækkes herfra.

Hvad er en holdingstruktur?

Du ejer holdingselskabet, og holdingselskabet ejer dit driftsselskab. Det er den klassiske opsætning for iværksættere, der tænker langsigtet.

Driftsselskabet kan sende udbytte op til holdingselskabet uden skat. Så kan du spare overskud op og investere det, før du selv har betalt skat af pengene.

Hvem passer den til?

  • Dig, der starter en virksomhed og vil tænke langsigtet.
  • Dig, der vil spare overskud op i et selskab, før du selv tager pengene ud.
  • Dig, der vil have fleksibilitet, når der skal udbetales udbytte, eller hvis virksomheden en dag skal sælges.

Sådan stifter du den

  1. Udfyld formularen for begge selskaber. Det tager 10 til 15 minutter.
  2. Alle stiftere skriver under med MitID.
  3. Indbetal kapitalen. Med rullende kapital stifter den samme kapital begge selskaber, og prisen kan trækkes herfra.
  4. Advokaten gennemgår stiftelsen og sender den til Erhvervsstyrelsen.
  5. Du får CVR-numrene og alle dokumenter på mail.

Hvad koster det?

En holdingstruktur koster 3.324 kr. ekskl. moms og gebyrer hos os, svarende til 5.495 kr. inkl. moms og gebyrer. Prisen dækker begge selskaber: advokatgodkendelse, alle dokumenter, registrering hos Erhvervsstyrelsen, statens registreringsgebyrer på 2 × 670 kr. og digital underskrift med MitID.

Kapitalen indbetaler du kun én gang. Med rullende kapital stifter den samme kapital begge selskaber. Betal stiftelsen med selskabskapitalen. Prisen bliver selskabernes første udgift, så du ikke lægger en krone ud oveni.