Pris og betaling
Hvad koster det at stifte et ApS?
Et helt almindeligt ApS koster 1.860 kr. ekskl. moms og gebyr, svarende til 2.995 kr. inkl. moms og gebyr hos os. En holdingstruktur, altså to selskaber på én gang, koster 3.324 kr. ekskl. moms og gebyrer, svarende til 5.495 kr. inkl. moms og gebyrer.
Betal stiftelsen med selskabskapitalen. Prisen bliver selskabets første udgift, så du kun indbetaler kapitalen.
Hvad er inkluderet i prisen?
Advokatgodkendelse, alle dokumenter, registrering hos Erhvervsstyrelsen, statens registreringsgebyr på 670 kr. og digital underskrift med MitID. Prisen kan trækkes fra selskabskapitalen, og resten står på selskabets egen konto bagefter.
Hvornår trækkes pengene?
Betaler du med kort, trækkes beløbet med det samme. Vælger du at betale via selskabskapitalen, trækkes stiftelsesomkostningerne fra kapitalen, når den står på klientkontoen.
Kan jeg fortryde, efter jeg har betalt?
Ja, så længe vi endnu ikke har sendt din stiftelse til registrering. Indtil alle stiftere har skrevet under, og selskabet er meldt ind hos Erhvervsstyrelsen, kan vi stoppe processen.
Når selskabet først er registreret, findes det juridisk, og så skal det i stedet lukkes formelt ned.
Selskabstyper
Hvad er forskellen på et driftsselskab, et holdingselskab og en holdingstruktur?
Et driftsselskab er der, hvor du driver din forretning. Det er her, du sælger varer og ydelser, sender fakturaer og har dine kunder.
Et holdingselskab driver ikke forretning selv. Det ejer i stedet et eller flere andre selskaber og fungerer som en slags pengetank for dit overskud.
En holdingstruktur er de to sat sammen: du ejer holdingselskabet, og det ejer dit driftsselskab.
Hvornår passer et holdingselskab?
Når du vil eje andre selskaber og investeringer. Holdingselskabet samler overskud og værdier ét sted.
Hvornår passer en holdingstruktur?
Når du starter en virksomhed og vil tænke langsigtet. Driften sker i driftsselskabet, og overskuddet kan flyttes op i holdingselskabet som skattefrit udbytte.
Kan jeg lave min enkeltmandsvirksomhed om til et ApS?
Ja. Det kaldes en virksomhedsomdannelse og kan ske skattefrit, når betingelserne er opfyldt. Få en revisor til at hjælpe dig.
Kapital
Hvad er minimumskapitalen, og hvornår betaler jeg den?
Minimumskapitalen for et ApS er 20.000 kr. Det er din egen opstartskapital, som bliver stående i selskabet og må bruges til driften bagefter.
Du indbetaler den, mens vi stifter selskabet. Pengene sættes ind på advokatens klientkonto og bliver overført til selskabets konto, så snart kapitalen er bekræftet, selskabet er registreret og dets bankkonto er bekræftet.
Skal jeg indbetale kapital til begge selskaber i en holdingstruktur?
Nej. Med rullende kapital stifter den samme kapital begge selskaber, så du indbetaler kun én gang. Du kan også vælge at indbetale til hvert selskab for sig.
Kan jeg betale stiftelsen via selskabskapitalen?
Ja. Prisen bliver selskabets første udgift og trækkes fra kapitalen, så du ikke lægger noget ud oveni.
Processen
Hvor hurtigt er mit ApS stiftet?
Du udfylder formularen på 10 til 15 minutter. Inden for få dage er stiftelsen gennemgået af en sagsbehandler, indsendt til Erhvervsstyrelsen, og du har dit CVR-nummer og alle dokumenter på mail.
Det forudsætter, at alle oplysninger, underskrifter og indbetalinger er på plads til tiden, og afhænger af Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingstid.
Hvad skal jeg have klar?
Dit CPR-nummer og din legitimation, fordi hvidvaskloven kræver, at vi bekræfter, hvem ejerne er. Til sidst skriver alle stiftere under med MitID.
Hvad hvis jeg har skrevet noget forkert?
Skriv til os, så retter vi det, inden selskabet bliver sendt til registrering. Er det allerede registreret, kan det meste rettes bagefter mod Erhvervsstyrelsens gebyr.
Hvad sker der, hvis Erhvervsstyrelsen afviser stiftelsen?
Vi retter det, der mangler, og sender igen. Du betaler ikke for stiftelsen to gange.
Ejere og stiftere
Kan flere stiftere stifte et ApS sammen hos jer?
Ja. Et ApS kan sagtens stiftes af flere personer sammen. Alle stiftere skriver under på stiftelsesdokumentet digitalt med MitID og bliver registreret som ejere af selskabet.
Kan et selskab være stifter?
Ja. Vælg "Stifter du gennem et selskab?" på det første trin i formularen, så finder vi selskabet frem.
Hvorfor har I brug for mit CPR-nummer?
Erhvervsstyrelsen registrerer ejere og ledelse på CPR-nummer. Uden det kan selskabet ikke registreres. Dit CPR-nummer bliver ikke offentligt i CVR.
Hvem kan se mine oplysninger?
Kun de medarbejdere og den advokat, der behandler din stiftelse.
Når selskabet er registreret
Hvad får jeg, når selskabet er stiftet?
Dit CVR-nummer og alle dokumenter på mail, blandt andet stiftelsesdokumentet og vedtægterne.
Hvornår kan selskabet bruge kapitalen?
Kapitalen står på advokatens klientkonto, indtil den er bekræftet, selskabet er registreret og selskabets bankkonto er bekræftet. Så bliver pengene overført til selskabets konto, og selskabet må bruge dem til driften.
Skal selskabet have sin egen bankkonto?
Ja. Kapitalen bliver overført til selskabets egen konto, når selskabet er registreret. Brug den konto til alt i selskabet, så dine private penge holdes ude.
Moms
Skal mit ApS momsregistreres?
Ja, når det sælger momspligtige varer eller ydelser for mere end 50.000 kr. inden for et kalenderår. Sælger det for mindre, kan du vælge at registrere det frivilligt.
Hvor tit skal jeg indberette moms?
Som nystartet virksomhed indberetter du hvert kvartal i mindst 1½ år, også i de perioder, hvor du intet har solgt.
Hvad koster det at indberette for sent?
1.400 kr. for hver periode, du ikke indberetter til tiden. Skattestyrelsen laver så et skøn over din moms, og der beregnes renter af beløbet.
Skat
Hvor meget skat betaler et ApS?
22 % af overskuddet. Udbetaler du overskuddet som udbytte, betaler du derudover 27 % af de første 79.400 kr. og 42 % af resten i 2026.
Skal mit ApS betale acontoskat det første år?
Det er frivilligt de første 3 år. Betaler selskabet acontoskat, slipper det for tillæg til en eventuel restskat.
Bogføring og årsrapport
Skal et ApS bogføre digitalt?
Ja. Et ApS skal bruge et digitalt bogføringssystem. Vælger du et system, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, opfylder det kravene.
Hvornår skal den første årsrapport afleveres?
Senest 6 måneder efter, at det første regnskabsår er slut. Det første regnskabsår kan vare op til 18 måneder.
Skal mit ApS have en revisor?
Små selskaber kan fravælge revision, når de holder sig under Erhvervsstyrelsens størrelsesgrænser. Mange bruger alligevel en revisor eller bogholder til årsrapporten.
Ændringer i selskabet
Kan selskabets navn ændres bagefter?
Ja. Navnet ændres på en generalforsamling og registreres hos Erhvervsstyrelsen. Der er et gebyr for ændringen.
Hvad hvis der er en fejl i det, der er registreret?
Det meste kan rettes bagefter mod Erhvervsstyrelsens gebyr. Skriv til os, så hjælper vi dig med, hvad der skal til.